2022.10.23
Anagram-generator
Sådan bruger du programmet:
Start med at taste den ordfølge, du søger anagrammer til, ind i det øverste felt. Lad os fx sige, vi indtaster Lars Løkke Rasmussen.
Tip: Det gør ingen forskel, om du taster store eller små bogstaver. Mellemrummene betyder heller ikke noget. Programmet opererer kun med bogstaverne a-z, æ, ø og å.
Programmet tæller op fra 0 til 100%, mens det gennemsøger sin ordbog for ord, som kan dannes ud fra det indtastede. Derefter begynder det at sammenstykke ordene til komplette anagrammer. Løsningerne skrives ud løbende, og en tæller viser, hvor mange løsninger, der er fundet.
Tip: Der kan i nogen tilfælde gå flere minutter fra tælleren når 100%, til programmet begynder at udskrive løsninger.
De farvede striber angiver separate løsninger. Hvor to ord står over hinanden i samme kolonne, kan de udskiftes for hinanden. Løsninger, som begynder malerkassens, kan altså fortsætte med kulørs eller ølkrus (som jo består at de samme bogstaver). Selvfølgelig kan man også bytte om på ordenes rækkefølge. På denne måde udskrives de mulige anagrammer på en ret kompakt måde.
Hvis man skal lave sjove anagrammer, er det et samarbejde mellem menneske og maskine. Programmet er god til at finde ord og ordfølger i en fart – mennesket er god til at se, hvad der er sjovt.
Lidt længere nede i løsningerne står ordet ølkassens. Måske bliver du inspireret til, at ølkasse skal være en del af anagrammet? I så fald kan du indskrive ølkasse i feltet låste ord.
Nu kommer der kun anagrammer, som indeholder ordet ølkasse. Hvis du på den anden side måske synes, at anagrammer med øl er upassende, kan du udelukke dem ved at skrive øl i feltet udelukkede ord.
Tip: I feltet udelukkede ord kan du bruge tegnet *, der betyder nul, en eller flere bogstaver. Hvis du fx skriver øl*, udelukkes alle ord, der begynder med øl. Og skriver du *øl*, udelukkes alle ord, der indeholder øl.
Tip: Både felt 2 og felt 3 kan indeholde flere ord adskilt med mellemrum.
Nu er du klar
God fornøjelse.